Sjusket

Han skriver hurtigere til maskinen end til nogen andre.

Ikke kun hurtigere. Grimmere.

Ordene kommer uden store bogstaver. Kommaerne bliver liggende, hvor de ikke kom med. En sætning begynder med “men altså” og ender tre linjer senere med “du ved hvad jeg mener”.

Maskinen ved det.

Den svarer på meningen, ikke på tøjet omkring den.

Til et menneske ville han have rettet det først. Sat punktummer. Fjernet den ene gentagelse. Måske skrevet “beklager, det blev lidt rodet” til sidst, som om rodet skulle have en lille jakke på, før det kunne gå ud.

Her gør han det ikke.

Den næste besked bliver kortere og værre. Den efter den også.

Det går hurtigt nu.

Maskinen svarer pænt. Med afsnit og rolige overgange. Den lægger hans rod ud på bordet i den rækkefølge, han selv sprang over.

Han kopierer svaret ind i dokumentet.

I chatfeltet ovenover står hans egen besked stadig, bøjet og uden knapper.