Køleskabet

Der var kommet en mail om køleskabet på kontoret.

Ikke en vigtig mail. Ikke en vanskelig mail. Bare sådan en mail, nogen skal skrive, fordi mælk bliver gammel, madpakker glemmes, og ingen rigtigt ved, hvem der ejer den halve agurk i plastposen.

Han skrev:

Kan du skrive noget om, at folk skal huske at tage deres ting ud af køleskabet om fredagen?

Maskinen svarede høfligt.

Kære alle
Husk venligst at tømme køleskabet for egne madvarer inden weekenden.

Han bad den gøre teksten lidt mindre sur.

Maskinen prøvede igen.

Hej alle
En lille fredagspåmindelse: Husk gerne at tage jeres madvarer med hjem, så køleskabet er frisk til næste uge.

Det var bedre.

Han fjernede ordet frisk.

Han sad et øjeblik og kiggede på teksten.

Det mærkelige var ikke, at maskinen kunne skrive mailen.

Det mærkelige var, at han ikke selv gad finde tonen.

Ikke for hård. Ikke for pæn. Ikke som pedellen. Ikke som chefen. Ikke som den, der havde opdaget lugten.

Bare almindelig.

Han kopierede teksten ind i Outlook.

Emnefeltet skrev han selv.

Køleskab.