Som aftalt
Han havde skrevet beskeden, men ikke sendt den.
Som aftalt sender jeg lige mine kommentarer.
Han læste den igen.
Der var ikke noget forkert i den.
Alligevel lød den en smule skarp.
Han spurgte maskinen hvorfor.
Den pegede på de to første ord.
“Som aftalt” kunne lyde som en påmindelse. Som om den anden allerede burde have gjort noget. Som om beskeden ikke bare sendte kommentarer, men også holdt regnskab.
Han havde ikke tænkt det sådan.
Ikke helt.
Maskinen tænkte heller ikke.
Den valgte bare det næste ord, igen og igen, indtil den havde skrevet en forklaring, der lignede en tanke.
Han slettede de to ord.
Nu stod der:
Jeg sender lige mine kommentarer.
Det var næsten den samme besked.
Bare uden den lille bebrejdelse.